Syphilisationen : studeret ved sygesengen / af Wilhelm Boeck.

Date:
1854
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Syphilisationen : studeret ved sygesengen / af Wilhelm Boeck. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by the Royal College of Physicians of Edinburgh. The original may be consulted at the Royal College of Physicians of Edinburgh.

    6/240
    siger mcget rigtig om sine heklige Rcsultater af Inoculationen af SypIiilLs hos Dyi-ene, at rle ere mindre at betragte som en Opdagelse end som Middel til Opdagelse'). Idet han stadig fortsatte disse Forsng observerede ban, at den anden Clianker stedse varede kortere Tid end den farste, den tredie kor- tere Tid end den anden o. s. v., indtil det ei var ham muligt at fremkalde andre end aborterende Chankre, og tilsidst ei engang disse. Chankrene bleve saa meget mindre intense, som han eftcrhaanden multiplicerede dem hos det samme Dyr. Fremdeles bemasrkede han, at de Chankre, der vare nterved at cicatricere, og som ei let lode sig inoculere hos det Dyr, der havde dem, derimod kunde uden Vanskelighed moculeres hos et andet Dyr, paa hvilket der ei tidligere var exjjerinienteret. Han sluttede af Overforelscn af Syphilis til DjTcne er neie knyttct til Kapitlet om Sj^phili- sationcn, fordi Ideen til dennc frcmgik af disse Forseg, jeg skal dcrfor give en kort Mcddelclsc om denne Sag. Da Auzias-l'urenm i October 1844 havde meddelt Academie des sciences Ilesultaterne af sine Experimenter i denne Rctning, bcgyndte flere Andre at re- petcre disse Forseg, navnlig Castelnau og Cullerier, men begge erklaerede, at det ei havde vaeret dem mnligt at ovcrfore Chankeren til nogct Djt. Auzias foretog paany flere Forsog og fremstillede for Academict tvende Aber, hos hvem der var ndviklet Hunterske Chankre, hvis Pus fremkaldte ligeartede Chankre. Han tilskriver Opcrationsmcthoden de forskjellige Resultater, hvortil man ved Forsogene kom. Han vaelgcr ikke som sine Forgjajngere Genitalia til Inocula- tionssted, fordi Dyret her kan slikke Saarcne, men han opererer i Almindelighed paa den bagre Del af 0rct, dog siger ban, at han ifolge senere Experimenter har fundet, at man kan frembringe Chankre overalt. Han afklipper forst Haa- rene, og dcrpaa mod en liden krum Sax Epidennis i en Millimeters Udstrsekning, heist saalcdes, at der ei koramer Blod, deponcrer paa det blottede Stcd Chan- kemiatcrie alene, cllcr opblandet med noget Saliva, idet han til samme Tid frotterer Omkredscn med ct stumpt Instrument. Dagen efter Opcrationen viser der sig en Papel paa Stcdet, den folgende Dag en Vesikel, der efter et Dogns Forlob er foi-vandlet til en Pustel, og endelig faaer man en Clianker, bedtekket med on Cruste. Denne Chanker udvider sig og g;jenncml0ber dcrpaa sine Stadier, idet den bestandig bibeholder Hudchankcrens Charakterer. Man har gjort forskjellige Indvendinger, for at vise, at det hos Dyrene frcm- bragtc Saar ei or nogcn Chanker; man har sagt, at Formen og Storrelsen ei er den samme, som hos Menneskct, den varcr kortere Tid og Betoendelsen er min- dre, men hvad der af dette er rigtigt, or bcgrundct i de forskjellige Dyrs physiologiskc Eicndommelighedcr. Fremdeles har man indvendt, at der ved Inoculationen fra det one Dyr til det andet, eller fra Dyi’et til Menneskct, maaskce tages Materie, der er forblevcn liggende uforandret fra den forstc Inocu- lation, og at der saaledes kun foregaar en Transplantation. Men denne Indven- ding kunde man gjore ved enhver Inoculation; den virulcnte Materie maatte da i lang Tid kunne foi'blive paa den ulcercrede Hud, uden at undergaac den mindste dI s ogW f kmi« fo! i sm Huh hr i dm V- fnciliHi f ^ lasted I “Witn Wtirti ■ An, I ■ t & a p P ¥ E L- I I Sk Ks(