Om sneebraeen Folgefon / af S.A. Sexe.

  • Sexe, S. A. (Sjur Aamundssøn), 1808-1888.
Date:
1864
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Om sneebraeen Folgefon / af S.A. Sexe. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by The Royal College of Surgeons of England. The original may be consulted at The Royal College of Surgeons of England.

    16/50 (page 4)
    ogsaa, at Vinden blæser det paa Våndet i Smaakulperne flydende Støv hen imod Kanterne, som række over Våndet. I Folgefon forekommer hist og her større og mindre Revner. De kunne undertiden have en Længde af V4 Miil og derover, men oftest ere de meget kortere. De ere ikke sjelden paa lange Strækninger saa brede, at man ikke seer sig i Stand til at springe over dem, men oftest ere de meget smalere. Hvilken Dybde de kunne naa, veed Ingen. Jeg har kun truffet Revner, som i det Høieste viste 40 Fods Dyb, men jeg har ikke nogen Tro paa, at mit Lod naaede Bunden. Naar man lægger Øret til, kan man iblandt høre en Elv bruse nede i Dybet. Denne Lyd vækker gjerne Forestillingen om et uhyre Dyb. Men den er bedragerisk, fordi man paa den ene Side ikke er vant med at bedømme Afstande efter en fra Dybet kommende Lyd, og paa den anden tilbøielig til at fantasere sig Dybet større end det er. Saadaune Rev- ner ere imidlertid farlige, forsaavidt som de ofte ere skjulte af et tyndt Lag af den nyeste Snee, som man kan synke igjennem, inden man, som man siger, veed et Ord af. I Mouranger hørte jeg en Mand nævne, som styrtede ned i en saadan Sprække. Man savnede ham og anede, at han havde fundet sin Grav i Folgefon; man søgte, en Stav, staaende i Sneen, røbede Stedet, hvor han var forsvunden, og man trak ham levende op til Dagen igjen, efterat han havde siddet dernede henimod et Døgn. Han medbragte den Besked, at der susede en Elv under ham, samt at der var ulidelig koldt dernede, om hvilken Kulde man, iforbigaaende be- mærket, gjør sig overdrevne Forestillinger. Man har ogsaa i Mandsminde et Par Exempler paa, at Heste ere styrtede i saadanne Revner. Den ene Hest blev trukket levende op igjen; med den anden gik det saaledes til: en Mand førte Hesten efter Bidslet over et befaret Stykke af Sneebræen, blev overrasket af en Sneekave, forvildede sig og bedst han gik, sank Hesten. Manden stod igjen paa Randen af en Revne med Bidslet i Haanden, hørte, hvorledes Hesten ramlede fra Afsats til Afsats, og saa den aldrig mere. Man bør ikke begive sig ud paa saa- danne Sneebræer uden Ledsagere, og man gjør vel i at lænke sig sammen ved at slaa et for- svarligt Toug om Livet og rykke frem et Stykke fra hinanden, efter hinanden, naar man pas- serer op eller ned af en Skraaning, i Linie med hinanden, naar man passerer langs en Skraa- ning, hvilken Maade at rykke frem paa forresten er meget besværlig. Hvad forøvrigt disse Revner angaar, saa seer man et azurblaat Farveskjær i dem selv under ganske overtrukken, blygraa Himmel; Væggene i dem staa vertikalt, nærme sig idet- mindste den vertikale Stilling, ere ofte besatte med øseformige Fordybninger og synes i det Hele taget at gaa mere og mere over til lis, jo dybere Øiet kan naa. I dybere Revner viser det sig undertiden, at Sneemassen bestaar af Lag med forskjellige Farvenuancer, forskjellig Tethed og Mægtighed, iblandt viser det sig ogsaa, at et høiere beliggende Lag kan være læn- gere fremme paa Øvergangen til lis end et dybere. Oppe paa den flade Deel af Sneebræen ere Revnerne sjeldne og meget smale, gaa ofte ned til en Tommes Bredde og derunder, strække sig imidlertid temmelig langt og see ud som Linier, der idelig brydes, men dog i det Hele taget enten beholde samme Retning eller danne Kurver af liden Krumning. Længere nede paa Bræens Skraaninger blive Revnerne gjerne bredere og hyppigere, medens dog ogsaa der større Partier kunne være befriede for dem. Baade høiere oppe og længere nede løbe Revnerne deels parallele med hinanden, deels efter hinanden saaledes, at de med kortere eller længere Afbrydelse danne Stykker af samme rette Linie eller Buer af samme Kurve. Hvad Revnernes Retning angaar, saa synes den at være mindre bestemt oppe paa Sneebræens fladere Deel, medens den nede paa Skraaningerne gjerne staar lodret paa Stedets Faldlinie. Hvor Sneebræen altsaa skyder ned i en Dal eller Mulde, optræde Revnerne som Kurver med Kon-