Inversio vesicae urinariae og luxationes femorum congenitae hos samme individ / iagttagne af lektor Voss.

  • Voss, Joachim Andreas, 1815-1897.
Date:
1857
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Inversio vesicae urinariae og luxationes femorum congenitae hos samme individ / iagttagne af lektor Voss. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by The Royal College of Surgeons of England. The original may be consulted at The Royal College of Surgeons of England.

    11/34 (page 9)
    tigc Gi unde. Stik imod dette stræber hernau at vise, at Spiren selv aldrig kan være mis- dannet, at Vis plastica aldrig kan forstyrres; men lian lægger Vægt paa mekanisk Tryk f. Ex. ved Sammensmeltning af 2 Fostre til et Dobbeltmisfoster; jo tidligere Sammenhæn- gen finder Sted, jo intimere bliver den. Indtil videre nodes man til at opstille som fjernere Aarsager til Misdannelser i Al- mindelighed, naar man holder sig til Udviklingen: psykiske Indvirkninger paa Moderen (Forseen), hvorom Bischoff vidtløftigere har afhandlet i den forhen nævnte Afhandling, og som Vrolik i „Wenken over den oorsprong der Misgeboorten,“ ligeledes har søgt at klargjøre. Lidet kan siges pro, men meget contra, naar Sagen drøftes nøjere. Uagtet psykiske Ind- flydelser ikke aldeles kunne forkastes, maa man dog indrømme, at det ikke er meget ri- meligt at ty til dem, da der ikke er nogen direkte Forbindelse ved Hjælp af Blodkar og Nerver imellem Moder og Foster. Angaaende mekaniske Indvirkninger, som Stød, Slag, Fald o. s. v., hvorved Em- bryo kunde beskadiges, og hvorved visse Misdannelser og Defekter skulde bevirkes, kan nok indrømmes, at de forekomme, men de synes dog forholdsvis sjeldent at være de for- anledigende Aarsager. Mere kan vel Uterus’s og dens Appendices’s Form og Beskaf- fenhed antages at virke mekanisk. Som hyppig Aarsag til Misdannelser maa Sygdomme, som optræde hos Føtus, an- tages at være, og af disse igjen hyppigst en abnorm Mængde Fluidum i de forskjellige Ka- viteter. At disse give Anledning til de betydeligste Deformiteter, derpaa kan man finde Beviser nok i Otto’s Værk „Monstrorum sexcentorum descriptio anatomica« (Prag 1841). Men den hyppigste Aarsag, og den, som bedst lader sig indordne under Udviklingshi- storien, er unegtelig standset Udvikling, en Modifikation i Dannelseskraften (Bildungshemmun- gen og Hemmungsbildungen). Denne Aarsag forfægtes af Meckel, St. Hilaire, Vrolik. Hvad der ved at opstille denne Aarsag imidlertid er at beklage, det er, at den fjernere og essen- tielle Aarsag ikke bliver klar, men kun den, som giver sig tilkjende i selve Afvigelsen. Man maa nemlig spørge: hvad forandrer Dannelseskraften saaledes, at der fremkommer et plus eller minus? Herved bliver man staaende, og her nødes man til at ty til Hypotheser: en Fejl i den første Dannelse, mekaniske Indvirkninger o. s. v. o. s. v. Efter denne kursoriske Fremstilling af Theorierne for Misdannelserne i Almindelig- hed, maa jeg nærmere gaa ind paa Aarsagerne til disse specielle Deformiteter, som ere Gjenstand for nærværende lille Afhandling. For at klargjøre Forholdet, anser jeg det rig- tigst at afhandle hver Deformitet for sig, og dernæst lade følge de Bemærkninger, som skulle antyde deres Athængighed af hinanden i det konkrete Tilfælde. Aarsagerne ti 1 In ver sio vesicæ urina riæ : For at komme til en tydelig Forestilling, er det nødvendigt at kalde tilbage i Erindringen enkelte Momenter af Fosterets Udvikling. Spiren er oprindelig et fladt membranøst Lag, af hvilket Huler og Rør udvikle sig, idet dets Rande bøje sig imod hinanden for at forenes. Det animale Blad danner 2 saadanne Huler, den ene for Nervesystemets Centraldel, den anden for Hals, Bryst og Underliv (Dorsalplader, Visceralplader). Randene kunne nu kun ufuldstændigt forene sig, eller, efter at være forenede, igjen adskil- les f. Ex. ved Vandansamling. Saaledes opstaar Spina bifida, Bugspalter o. s. v. Krop- 2