Grundsætninger for gymnastikundervisning / ved K.A. Knudsen.

  • Knudsen, K. A. (Knud Anton), 1864-
Date:
1900
Catalogue details

Licence: In copyright

Credit: Grundsætninger for gymnastikundervisning / ved K.A. Knudsen. Source: Wellcome Collection.

    21/108 (page 19)
    Vidne om deres Opfinders Ivendskal) til Legemets Behov. Det er uanselige Øvelser, der ved deres Ydre ikke forraader deres Værd. Tilsyneladende ligner de almindelige fritstaa- ende Kropbøjninger bagud, men er dog Øvelser af ganske anden Art og Virkning. Forskellen frem- kommer derved, at under Spændbøjning har Krop- pen Stotte foroven, idet Hænderne tager fat i Hik- ben, medens fritstaaende Bagudbøininger alene bar Stotte forneden ved Fodderne, saa at Kroppen maa bæres af Bugmusklerne. Ved at Armene strækkes kraftigt ud fra Ribben, og ved at Skuldrene samtidig holdes vel tilbagetrukne, giver de to Skulderblade Kroppen en fast Støtte foroven. Rygstrækkerne, som i en fritstaaende Kropbøjning bagud kun kommer me- get lidt i Virksomhed, Jean derfor arbejde her og ved deres Sammentrækning spænde Rygraden frem, ikke ulig en Bue, der krummes af Strengen, naar den spændes. Naar Hofterne trækkes godt tilbage, ude- lukkes for stærk Lændesvejning, og Bøjningen i Ryg- raden tvinges til at foregaa saa højt. oppe som muligt, saa Rygradens Brystdel, der som Regel er for krum og for stiv, rettes ud og gøres bevægelig mere end ved nogen anden Øvelse; da det er paa denne Del af Rygraden, at Ribbenene sidder, løftes disse med det samme, og Brystkassen udvides. Man skelner mellem to Former af Spændbø j- Bøje og ninger, de høje og ,de dybe. Ved de høje staar £d_ man i kort Afstand fra Ribben (i én til henimod bøjninger. to Fod længders Afstand) og stræber ved Kropbøj- ningen bagud at faa fat i en Ribbe saa højt oppe som muligt. Ved de dybe staar man indtil 4 Fodlængder fra Ribben og bøjer sig saa langt bagover, man kan, indtil Overkroppen, kommer i vandret Stilling, ja undertiden dybere.