Øiets nethinde : en histologisk, historisk-kritisk og physiologisk undersøgelse / af Adolph Hannover = La rétine de l'oeil : mémoire histologique, historico-critique et physiologique / par Adolph Hannover.

  • Hannover, Adolph, 1814-1894.
Date:
1875
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Øiets nethinde : en histologisk, historisk-kritisk og physiologisk undersøgelse / af Adolph Hannover = La rétine de l'oeil : mémoire histologique, historico-critique et physiologique / par Adolph Hannover. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by The Royal College of Surgeons of England. The original may be consulted at The Royal College of Surgeons of England.

    31/218 (page 71)
    31 undertiden af ulige lirede. Paa det Sted, hvor Tapperne hefte sig, sees ikke sjeldent en lille rund Kugle, hvorved Snittet kan faae Udseende af en Perlesnor (Fig. 7, f, Fig. 10, c). Naar Stavenes rektangulaire Celler løsrives fra Hinden, kan man paa dem see smaa Tver- stykker af Hinden, som ere fulgte med, hvilket taler for dens Selvstændighed. 4} Stratum granulation .externum. Dette Lag bestaaer af to Rækker Legemer, som let forskydes, saa at den ene kan dække den anden. Man maa desuden vogte sig for at henregne Kjernerne fra Stavenes rektangulaire Celle til dette Lag, hvilket kan skee, naar Snittet ikke er gjort aldeles lodret, men skraat. Den udvendige Række nærmest Membrana limitans externa er den, der lettest for- skydes og dækkes af den indvendige Række; den er vanskelig at iagttage, og der er faa Dele i Nethinden, som det har kostet mig større Anstrengelse at komme paa det rene med. Rækken dannes af smaa liætter, som ere flade paa den Side, hvormed de sidde paa Mem- brana limitans externa; den anden Side er stærkt hvælvet, idet Hætterne ere komprimerede (Fig. 7, g). Fra den øverste Del af Hætten gaaer der en fin Traad med enkelt Kontour i lige Linie indad og hefter sig paa Membrana intermedia. Noget særeget Legeme (Kjerne- legeme) findes ikke i Hættens klare Substants. Til hver Stav svarer en Hætte, men For- bindelsen maa være meget løs; thi jeg har kun en eneste Gang seet en isoleret Stav med sin Kjerne og Hætte. Naar Hætten forandres, bliver den kegleformig og efterhaanden mere tilspidset, saa at hele Hætten gaaer i Et med den derfra afgaaende fine Traad. Tilsidst bliver hele Hætten ukjendelig, og man træffer dem som Levninger i Form af smaa Spidser, 'der sidde paa den rektangulaire Stavcelles Kjerne, hvormed de forøvrigt ikke maae for- vexles, især naar man seer dem i Række, og naar tillige Kjernerue ere indskrumpede (Fig. 10, b). Den indvendige Række dannes af ovale Celler, som ligge umiddelbart paa og mellem Hætterne, fastheftede ved en kort, fin, enkeltkontoureret Traad til Membrana limi- tans externa og med en lignende, men længere Traad til Membrana intermedia, mellem hvilke Membraner de derfor ligesom ere ophængte (Fig. 7, h). Paa Membrana inter- media er Tilheftningen ofte noget bredere eller spalter sig, førend Traaden hefter sig. Cellerne, som skjelnes fra Hætterne ved deres Lcie og noget betydeligere Størrelse, indeholde foruden en fintkornet bleg Masse en rund, nøic begrændset Kjerne, sædvanligt med et eller flere punktformige Kjernelegemer. De Forandringer, som Cellerne ere underkastede, bestaae især deri, at de blive komprimerede, langtrukne, tilspidsede i en eller begge Ender og tilsidst helt traadformige (Fig. 10, e). Efter al Rimelighed svarer der en Celle til hver Tap, men Cellernes Mængde er langt større end Tappernes. 9'