Volume 1

Fragmenter af fødselshjælpens historie / Dr. E. Ingerslev.

  • Ingerslev, E. (Emmerik), 1844-1916.
Date:
1906-1907
Catalogue details

Licence: Attribution-NonCommercial 4.0 International (CC BY-NC 4.0)

Credit: Fragmenter af fødselshjælpens historie / Dr. E. Ingerslev. Source: Wellcome Collection.

    40/216 (page 28)
    Fra et rent Lægestandpunkt volder Teologernes Opfattelse, Befaling om et Drab af Barnet under Fødslen, en Del Vanskeligheder. Denne Op- fattelse støttes mulig ved det straks efter følgende Svar fra Jordemødrene til Kongen: „de hebræiske er ikke som de ægyptiske Kvinder .... for- inden Jordemoderen kommer til dem, da har de født.“ Men en Jordemoder kan vel næppe løse den Opgave at dræbe et Barn, inden det er født og samtidig have erkendt dets Køn (der kunde vel kun tænkes paa Kom- pression af Funiklen ved Sædestilling); i al Almindelighed er der vel kun Mulighed for Drab, straks efter at Barnet er født, altsaa uden Moderens Vidende, men fra den Side set bliver under alle Omstændigheder Teks- tens Ordlyd, at have Opmærksomheden henvendt paa det Sted, Hebræer- kvinden føder, enten det nu er „Stene eller „Sto- len, ret uklar. Med hvor megen eller hvor liden Ret der saa- ledes kan henvises til Mosebøgerne som Vidner om Fødestolens Ælde, gaar sikkert dens Brug til- bage til Aarhundreder før vor Tidsregning; fra de første kristne Sekler, fra Soranos’ og Galen's Tid, følges Sporet af den hos Aetios, Paulos Aegine- tes, gennem Araberne (Avicenna), ^op til Middel- alderen; dens Brug er paabudt i den første, fra Statens Side udgaaede, Jordemoder-Instruks, thi i Art. 35 i Keiser KarlV.s „Carolina, udstedt paa Rigsdagen i Regensburg 1532, hedder det: „da dann die hebamm all ir vorbereitne Riistung darzu dienlich, niitzlich und gut, bereit sol haben als den kindstuhl, scharli, schwamm, nadlen und faden, og i god Overensstemmelse hermed om- taler Henrik Smid i sin „Fjerde Urtegaard fra 1557 Forberedelserne til Fødslen saaledes: „. . . skal Jordemoderen vere til Stede . . . oc besyn- derlige met den Stoel, paa huilcken den siuglige Qvinde skal settis ... . hun skal oc haffue til Stede met sig Suomp Sax Naal oc Traad. — 1 17—18de Aarh. naar Fødestolen sin største Udbredelse og faar i dette sidste sine talrigste Modifikationer for først at gaa af Brug i forrige Aarh.s sidste Halvdel. Mærkeligt nok benyttes den paa europæisk Grund nu kun i det Land, hvor ellers Brug af Stol er udelukket, i Tyrkiet. Forsaavidt det Grundlag, hvorpaa Fødselslæren stod i de hip- pokratiske Skrifter, saavel i teoretisk som praktisk Henseende lidet stemmede med en naturtro Iagttagelse af Fødslen, kunde det heller ikke blive frugtbringende for en Udvikling i et bedre Spor, fordi de hippokratiske Doktriner her, som paa den hele øvrige Læge-, kunsts Omraade, gennem saa lange Tider bevarede det urokkelige Autoritetens Stempel, der ikke tillod forstandigere, paa korrekt Ob- servation grundede Anskuelser at komme til Orde eller gøre sig gældende, uagtet saadanne, hvad vi senere komme tilbage til, vir-