Et par ord om den inoperable uterinkræft / af Carl Otto.

  • Otto, Karl, doktor ėkonomicheskikh nauk.
Date:
[1905?]
Catalogue details

Licence: In copyright

Credit: Et par ord om den inoperable uterinkræft / af Carl Otto. Source: Wellcome Collection.

    11/14 (page 9)
    % derimod, hvorledes alle Læger skal bringes til at forstaa, at de overhovedet skal behandles, og dernæst, hvor og hvem, der vil gøre det. Saa vidt jeg ved henviser Poliklinikerne nemlig som Regel Patienterne til Hospitalet til Udskrabning og Bræn¬ ding uden forud at have sikret sig et saadant Greb i dem, at de straks efter Udskrivningen vender tilbage til Kliniken. Heraf bliver da Følgen, at Kvinderne, efter at være kommen hjem, atter gaar og ser Tiden an, denne kostbare Tid, der forkorter hver Dag med en Maaned, hvis de ikke straks kommer under rationel Behandling. Naar saa Blødningerne igen for Alvor tager fat, melder de sig paany til Klinikerne, der atter maa indlægge dem paa Hospitalet. Og saaledes fremdeles — indtil St. Jo¬ hannes Stiftelsen sluger dem. Hospitalerne synes nemlig ikke tilbøjelige til at ville paatage sig denne, ambulatoriske Behandling, og efter min Erfaring tror jeg heller ikke, det let vil kunne gen¬ nemføres der. Jeg har saaledes gentagne Gange som Reservekirurg forsøgt derpaa, men uden synderligt Held. Og forklarligt nok. Thi der maa høre en uhyre Over¬ vindelse til, for at en Kvinde fra Gaden skal gaa ind paa en Operationsstue og i Overværelse af 20—30 Mennesker lægge sig op til Behandling. De gør det nogle Gange, men kniber ud, saa snart de føler sig nogenlunde tilpas, og undser sig da for at møde igen, naar det atter bliver snavs. Og et Ambulatorium for Cancer-Patienter, i Lighed med det, der findes i London, mangler vi desværre endnu i København. Der er da i Øjeblikket intet andet at gøre for de praktiserende Læger, end saa vidt muligt selv at tage sig af Sagen. Indlæg Patienterne, naar det endelig skal være, paa Hospitalet til Udskrabning og Brænding, men tag saa godt imod dem, naar de kommer ud igen, og læg ikke haabløst Hænderne i Skødet, thi nu er Øje¬ blikket netop inde til at kunne udrette noget. Men alle de, der ikke har Tid til at paatage sig dette Arbejde,